OM RECEPTER

For at bedre vores tilgængelighed og optimere behandlingen af vore kronikere, har vi indført at have en receptsygeplejerske dagligt mellem kl. 8-12. Hun tager sig af alle fornyelser og sørger for, at vore patienter får tid til kontroller. Du kan enten ringe til hende eller møde op mellem kl. 8 og 12.
 
Recepter fornyes som udgangspunkt kun ved konsultationer hos lægen eller sygeplejersken. Hvis du har en kronisk sygdom, er det ved årskontrollen hos lægen, at vi gennemgår din medicin sammen og laver recepter til hele året. 
Al fast medicin skal revurderes mindst 1 gang om året og afstemmes på det Fælles Medicin Kort.

Vores sekretærer kan ikke forny medicin.

Du kan også forny din medicin via hjemmesiden. Vælg RECEPTFORNYELSE på forsiden. 
 
På sundhed.dk kan du se, om din recept kan bruges til endnu en udlevering. Undgå at tage forgæves på apoteket eller at vente på at lægen checker det for dig - log ind på SUNDHED.DK og check dit medicinkort.

Vanedannede og afhængigshedskabende medicin:

Styrelsen for Patientsikkerhed kræver, at praktiserende læger kun må udlevere fast smertestillende eller vanedannende medicin ved personligt fremmøde hos læge eller sygeplejerske. Dette er for at fortsat at vurdere behovet for medicinen, om der er mulighed for udtrapning eller om der evt. skal gives anden eller su supplerende behandling, samt opfølgning på bivirkninger og abstinenssymptomer.

Afhængighedsskabende og vanedannende medicin er fx. morfin og morfinlign. præparater, beroligende midler, sovemedicin og medicin til behandling af ADHD.

Bestil en tid hos din læge til en årskontrol og efterfølgende tider hos sygeplejerskerne.